Global markedsleder
NGI er vokset til at blive den globale markedsleder inden for maskinsko takket være vores konstante fokus på kundernes virksomhed og behov.
Kombinationen af grundig rådgivning og bred brancheviden gør os i stand til at tilbyde et omfattende og innovativt produktsortiment af alle typer justerbare nivelleringssystemer.
Vores indgående kendskab til de forskellige sektorer inden for maskinfremstilling og fødevareindustri gør os til en værdiskabende partner med fokus på rådgivning, sparring og videndeling.
NGI er den eneste virksomhed i verden, der kan tilbyde hygiejniske maskinsko, som er certificeret efter 3-A, EHEDG og USDA standarder. Ud over denne højt specialiserede produktportefølje tilbyder NGI også et komplet sortiment af standardprodukter, f.eks. plastsko, massive sko og standardsko.
Vores dialog med teknikere, ingeniører og indkøbere hos maskinbyggere og brand owners verden over gør os i stand til at tage ansvar for en forbedring af vores kunders konkurrenceevne.
I dag er NGI repræsenteret i mere end 50 lande.
I 1991 grundlagde den danske ingeniør Knud Nygaard virksomheden NGI A/S. Virksomhedens grundlæggelse havde sit udgangspunkt i opfindelsen af en ny metode til at vulkanisere gummi.
I dag er NGI en højt specialiseret niche-virksomhed, som leverer maskinsko i rustfri stål og vulkaniseret gummi til maskinbyggere og fødevarevirksomheder over hele verden.
I 2008 blev den nordjyske vækstvirksomhed generationsskiftet, så ledelsen i dag varetages af grundlæggerens søn Jan Nygaard.
I 2018 opkøbte Habasit majoritetsandelen i NGI – da NGI nu er en del af Habasits globale netværk har virksomheden mulighed for at udvide sit marked og produktportefølje i en accelereret fart.
NGI har planer om at fortsætte den positive udvikling og udnytte vækstpotentialet på et internationalt plan. Kunder og leverandører kan se frem til et til stadighed højt kvalitets- og serviceniveau og fortsat professionalisme i alle aktiviteter.
Hygiejne filosofi
NGI er specialist virksomheden inden for hygiejniske maskinsko til maskineri og udstyr inden for fødevare-, mejeri- og bryggeri brancherne samt den farmaceutiske industri. Kort sagt løsninger med behov for opfyldelse af de strengeste hygiejniske standarder og rengøringsmæssige krav.
Vores innovative og patenterede løsninger er specielt designede til at opfylde de strengeste krav til rengøring og hygiejne i produktionen og er certificerede i henhold til 3A hygiejne-standard 88-00 samt EHEDG hygiejne-standard TYPE EL-CLASS 1.
Hygiejniske maskinsko som vores XH-serie er meget rengøringsvenlige, hvilket gør det muligt for slutbrugeren at reducere sit vand- og energiforbrug under rengøringsprocessen til et absolut minimum - og derved spare både tid og penge.
De miljømæssige og økonomiske aspekter er vigtige fokusområder for både vores kunder og for os selv. Vi har i høj grad reduceret vores forbrug af både råmaterialer og energi i vores produktions- og distributions-afdelinger.
Kompatibilitetsfilosofi
Maskinsko er et af de vigtigste supplement-produkter til maskineri og udstyr. Vi stræber altid efter den absolut højeste standard i vores produktudvikling.
Vi fokuserer ikke blot på fundamentale nødvendigheder som eksempelvis stabilitet under høj vægt, vibrationsdæmpning samt muligheden for at bolte fødderne fast til gulvet - men også på vigtigheden af at tætne bevægelige dele, justerbarhed uden synliggørelse af gevindet, fjernelse af unødvendige hjørner og kanter samt det optimale rengøringsdesign.
Maskineri, udstyr samt individuelle komponenter skal være i overensstemmelse med de specifikke produktionsmiljøer, de bliver en del af. Eksempelvis kræver et tørt produktionsmiljø anderledes maskinsko end et vådt produktionsmiljø, som igen også er anderledes fra de maskinsko, der anvendes i kliniske produktionsmiljøer.
Vi mener, at kompatibilitets-princippet er lige så vigtigt som både maskinskoens vægtbelastningsevne samt det rigtige materialevalg. Dette er en af årsagerne til, at NGI er blevet verdens førende producent af hygiejniske maskinsko inden for de pågældende industrier, vi fokuserer på.
Fleksibilitets-filosofi
Som kunde kan du nyde godt af muligheden for at modtage alle typer af maskinsko fra én enkelt leverandør.
Hvis vores standardløsninger ikke dækker dine specifikke behov, vil vores ingeniører med glæde udarbejde individuelle løsninger, der opfylder dine specifikke krav.
Et veludviklet lagerstyringssystem sikrer dig de bedste leveringsmuligheder.
Samme-dags forsendelse er normen for vores standard-maskinsko.
Fleksibilitet og muligheder - NGI har et omfattende og fleksibelt produktsortiment, som er modulært opbygget.
Det betyder, at vores grundkomponenter kan kombineres på mere end en million forskellige måder.
Derfor vil der også altid være en konfiguration, som passer til dine behov og dit budget.
Skal vi sammen finde de helt rigtige maskinsko?
Alle NGIs produkter er på lager og disponible til forsendelse fra dag til dag. Vores leveringstid er 3-4 dage i hele Europa.
NGI er en erfaren sparringspartner, og vi er vant til at tage dialogen med maskinbyggere. Ring til os og få en uforpligtende snak om dine maskinsko.